Skaden - Danmarks nationaldue
Sortskaden - Danmarks nationaldue.

Skaden
Engelsk: Danish Magpie
Tysk: Dänische Elster

******

Af Jens Erik Rasmussen

(Artikel fra Specialklubben for danske Duers
 90-års jubilæumsskrift udgivet den 5. maj 2005).

 

Lidt historie:

Skaden anno 2005 findes i 5 farver, nemlig sort, rød, gul, blå og perlet.

Den sorte Skade anses for Danmarks nationaldue, og er sandsynligvis stamfader til de 4 øvrige farver.

Forfaderen til vore moderne Skader har uden tvivl været med om bord på skibet fra Orienten, der i 1572 ankrede op ved Helsingør med Kong Frederik II´s første kendte import af duer til Danmark. De var bestemt for dyrehaven i Kongens nyerhvervede Hillerødholm Gods.

Første gang man i litteraturen møder Skaden er i Mogens Thrane Brünnichs værk Ornithologia Borealis i 1764, hvor han omtaler 8 af vore i dag kendte varieteter af danske Tumlinger.

Brünnich nævner i sit værk alene den sorte Skade og Knokkel-Skaden, medens alle 5 farver i ensfarvede nævnes. Derfor antagelsen om, at vi på dette tidspunkt ikke havde Skader i de 4 andre farver,

Den sorte Skade var tegnet som Skaden af i dag, medens Knokkelskaden, som ikke findes længere, var hvidhalet og halvt hvidvinget.

I Duevennens medlemsblad nr. 12 fra 1906 nævner Hugo Neelmeyer i en artikel om Skaden, at der tidligere også fandtes en drapfarvet Skade. På dette tidspunkt findes Skaden i alle 5 farver som i dag.

Om datidens Skader skriver han videre: "Skaden er en jævnt ordentlig Flyvedue, der anvendes en del til Jagebrug. Den udviser dog ingen nævneværdig stedsans, da selv fuldvoksne Duer hurtigt lader sig tilvænne fra Sted til Sted. Som Yngledue er den rigtig god og pålidelig, og har som Regel et Par Unger om Måneden i den Tid, der avles med den.".

I dag:

Nu 100 år senere, i 2005, ser vore Skader helt anderledes ud, de er blevet større, har fået en helt anden figur og holdning, og et langt kraftigere hovede og næb.

Standarden er ændret flere gange siden artiklen fra 1906, senest i 1961, og flere af vore varieteter og farver er i dag tæt på standardens mål. De sorte, røde, gule og blå skader har man gennem årene forbedret ved indkrydsning af bl.a. Engelske Skader og Franske Bagadetter.

Indkrydsningen gav opdrætterne mange problemer med bl.a. forfarve, uren iris, for lang figur og uregelmæssige øjenrande, men med flid, snilde og tålmod lykkedes det at bringe Skaden frem til igen at være en af de førende varieteter.

Det har dog været vanskeligere at finde materiale til forbedring af den perlede Skade, hvis helt unikke farve er meget vanskelig at fastholde efter indkrydsning. Derfor har de desværre meget få opdrættere af denne smukke due, stadig et stykke vej til standardens mål.

Vore Skader er stadig gode og pålidelige avlsduer. De kan også flyve, men får kun sjældent mulighed for at flyve frit.

Det er således et sjældent men smukt syn at se Skaden i luften, hvor den fine hvide tegning under vingerne rigtigt kommer til sin ret.

Den særlige Skadetegning:

Alle vore Tumlinger har den samme standard for figur, hoved, næb m.v., derfor her kort om den særlige tegning hos Skaden:

Hoved, hals, kro, saddel, bagryg og hale skal være farvet, medens bug og vinger er hvide. Tegningen skal være skarpt og nøjagtigt afgrænset, og der går et hvidt bånd under vingerne. Brysttegningen skal beskrive en smuk og jævn nedadgående bue fra overarm til overarm, med brystbenet som underkant.

De 5 farver i Skader :

Den sorte Skade

Den sorte farve skal være dyb og mættet, med rødlig metalglans på kinder, hals og overbryst.

Betragtes med den smukke tegning og de fine kontrastfarver som Danmarks nationaldue, og er som nævnt formentlig stamfaderen til de røde, gule og blå ved indkrydsning af ensfarvede.

Den sorte Skade har gennem årene været blandt de stærkeste af vore Danske Tumlinger, og har været meget anvendt til indkrydsning på flere af de andre varieteter.

Mere end 100 år tilbage kan man jævnligt i vore klubblade læse diskussion om den sorte Skades tendens til at få sort eller mørk farve på undernæbbet, såkaldt "korn". Min erfaring er, at "kornet" varierer efter årstiden. Duen kan have helt rent undernæb, og også næsten rent overnæb i avlssæsonen, men det kommer oftest igen efter fældningen. Farvet undernæb er rubriceret som en fejl ved bedømmelse af duen, og der er gennem årene fjernet rigtig mange prima duer på grund af denne beskedne detalje, som man jo kun ser, når man tager duen i hånden.

Jeg tror personligt ikke, at man kan opdrætte sorte Skader med dyb og mættet sort farve uden at få lidt af overskudsfarven med på næbbet.

Flere af vore bedste opdrættere, ikke mindst Henrik Hansen, Tølløse, der trods sin unge alder har ligget helt i top i mange år, har de seneste år meget konsekvent sat duer med mørkt undernæb ud. Det har bestemt ikke været uden omkostninger for helheden, og det bliver spændende at se, om den sorte Skade igen vil indtage pladsen som kongen blandt Skaderne. I øjeblikket må den vige pladsen for den røde.

I tilbageblikket på den sorte Skade må nævnes opdrættere som Georg Nielsen, Odense (der fik 98p på en sort han på Specialens 25-års jubilæumsskue på Amager i 1940 – den havde ikke korn – se selv i Raceduen nr. 24 fra 1940), Svend B. Petersen, Odense (der fik guldmedalje både på 1,0 og 0,1 ungdyr i 1967), Alfred Jensen, Sorø, Herman Andersen, Rønne, Bjarne Pedersen, Rønne, Gunner M. Pedersen, Herning, Alfred Sørensen, København og Paul Crone Lund, Odense.

Af nuværende opdrættere skal nævnes Carl Knudsen, Lundeborg, Jens Ekmann, Herning, Kurt Petersen, Ringsted, Henrik Hansen, Tølløse, ligesom jeg også selv igen har sorte Skader på slaget.

Den røde Skade

Den røde farve skal være klar med rødlig metalglans på kinder, hals og overbryst.

Jeg vover hér påstanden, at den røde Skade de senere år har været den stærkeste af Skaderne. Opdrætterne har rettet de fleste af de fejl, som indkrydsningen gennem årene medførte, bl.a. dårlig forfarve, dårligt gennemfarvet hale og for lange i figuren. Farve, hoved, næb og figur nærmer sig standarden, men til gengæld har vi de senere år set duer med tendens til brunt korn på overnæbbet, en fejl som vi ikke må gå på kompromis med. Et adelsmærke for vore Tumlinger er jo netop det smukke klare næb.

Blandt de, der har fremavlet vore moderne røde Skader, vil jeg nævne Georg Petersen, København, Svend B. Petersen, Odense, Frede Nielsen, Varde, Bjarne Pedersen, Rønne, Herman Andersen, Rønne, Otto Hansen, Fuglebjerg og Carl Serup, Store Fuglede.

I de senere år Søren Poulsen, Nyborg, Frede Andersen, Skibby og Wim Halsema, Holland.

De sidste 5-6 år har Gert Nielsen, Stege og jeg selv haft en venskabelig kappestrid om at opdrætte og udstille de bedste røde Skader, og vi har vundet lidt på skift.

Den Gule Skade

Den gule farve skal være klar med rødlig metalglans på kinder, hals og bryst.

Den gule Skade kom ret hurtigt frem i moderne type, men har ikke udviklet sig så meget de senere år, og står i dag lidt tilbage for den sorte og røde, især i hoved og næbstyrke.

Den ses, ligesom den gule Ensfarvede, i 3 nuancer, men skal selvfølgelig have den samme gule nuance fra næb til halespids.

En opdrætter har virkelig præget og domineret de gule Skader gennem trekvart århundrede: Paul Crone Lund, der udstillede duer første gang i 1932, altså da Specialen kun var 17 år gammel. Helt imponerende!!

Og Paul har indtil 2005 haft gule Skader i villahaven i Odense. Hvem kan slå det?

Gert Nielsen, Stege har dog blandet sig i topstriden i de seneste ca. 25 år, og Henrik Johnsen, Slagelse næsten lige så længe.

På Nationaludstillingen i 2005 var det dog to "outsidere" i denne sammenhæng, der løb med præmierne, nemlig Jørgen Vedel, Skælskør og Carl Knudsen, Lundeborg.

På vej til at blande sig i konkurrencen står Ib Hollænder, Bramming og Søren Laursen, Randers.

Den blå Skade

Den blå farve skal være dyb og klar, med grønlig metalglans på hals og bryst.

I den rigtige dybe og klare blå farve er den blå Skade efter min mening en af de smukkeste duer, der findes. Jeg har af og til været heldig at se en fritflyvende flok syd for Osted mellem Ringsted og Roskilde. Et desværre sjældent, men helt enestående syn.

Den blå farve har gennem årene været den store udfordring for opdrætterne, ikke mindst i rygfarven, ligesom synet og næbstyken har været vanskeligt at få med.

De bedste af vore blå Skader anno 2005 er stærke duer, men savner lidt i bl.a. næbstyrken for at nå helt op på siden af de sorte og røde.

Også i de blå Skader er der et navn, der går igen gennem mange år, nemlig

O. Brøndum Andersen, Lyderslev ved St. Heddinge.

Også Bent Olsen, Lundeborg og Hirtshals, var med helt fremme i en årrække. Endvidere skal nævnes Sigurd Nielsen, Korsør, Aage Grønbech, Korsør, Marinus Jeppesen, Nykøbing M, Jonna Norup, Viborg og Kristian Schriver, Aulum (nu Morud).

Henrik Johnsen, Slagelse og Søren Poulsen, Nyborg, har domineret de blå Skader de seneste mange år, deres relativt unge alder til trods.

Den perlede Skade

Den perlede farve skal være lys og klar perlemorsfarvet (sølvhvid), med svagt grønlig metalglans på hals og bryst.

Blandt Skaderne er den perlede så absolut den vanskeligste at fremavle til standardens mål, da indkrydsning går ud over den rene og fine sølvfarve på hals og sadel, og gennemfarvningen i ryg og hale. Den perlede Skade er kommet lidt på vej, bl.a. ved indkrydsning af blå Skader (der har samme forfarve, og som måske også er en af forfædrene), men der er et stort, men også spændende arbejde forude, før Perleskaden kommer på højde med de 4 øvrige farver. Kommer der ikke meget snart nye opdrættere til, der virkelig vil gøre en indsats, mener jeg, at vi har stor risiko for, at Perleskaden simpelthen uddør. Lad det ikke komme så vidt.

I gammel tid var der perlede Skader på de fleste "Skadeslag", specielt i København, men i nyere tid har denne smukke due desværre kun haft ganske få opdrættere.

Tilbage i tiden skal nævnes Kristian Schriver, Aulum (nu Morud), Alf Nielsen, København, Aage Grønbech, Korsør og ikke mindst igen Specialens gamle formand Svend B. Petersen, Odense.

I de senere år har Carl Knudsen, Lundeborg, været den eneste udstiller på såvel Certifikatskuet som på Nationaludstillingen, men på National-udstillingen i 2005 så vi en ny udstiller, nemlig Karl Erik Larsen, Hobro, så forhåbentlig kan vi vejre morgenluft for bevarelsen og udviklingen af den perlede Skade.

Fremtid

I alle 5 farver er vi et stykke fra de 100p, så der er fortsat noget at arbejde på for opdrætterne. Men hvorfor har man da aldrig fremavlet en støvlet skade? Jeg ser for mig en af mine bedste røde Skader med fin benbefjering, rød selvfølgelig … jeg tror jeg gør forsøget!

 


Velkommen til vores hjemmeside