Om Grejseren
Rød Grejser.
Grejseren forekommer i farverne sort, rød, gul, blå og perlet.
Den blå og perlede ses ikke udstillet.
Engelsk: Grejser
Tysk: Dänischer Tiger

Tegning: Hoved, hale, slagfjer og nederste række vingedækfjer skal være farvet. Sidstnævnte danner sammen med de inderste slagfjer det såkaldte "dobbeltbånd". Den øvrige del af duen skal være hvid med enkelte, jævnt fordelte, farvede fjer, dog ikke under vingerne.

Den blå og perlede varietet skal yderst på slagfjerene (undtagen de 5 inderste) have en henholdsvis mørk (sort) og grålig aftegning. Ca. 1 cm. fra haleroden skal der være et henholdsvis sort og mørkegråt, gennemgående bånd på tværs af halen.


******

Af Verner Larsen

(Artikel fra Specialklubbenfor danske Duers
 90-års jubilæumsskrift udgivet den 5. maj 2005).

 

"Grejseren" i årerne fra ca. 1850 og til 2005.

Denne varietet var meget udbredt i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. årh. Grejseren blev allerede udstillet i 1850, hvordan det så er gået til, da man jo så vidt det vides ingen standard havde på det tidspunkt. I 1901 på Duevennens udstilling i Frederiksberggade 27, var der udstillet 17 par grejsere, hvor de gule var de bedste, grejseren er således en af de ældste varieteter vi hører omtalt i tidsskriftet for Fjerkræavl nr. 574 fra 1903, hvor der samtidig var, tegnet et billede af et orginaldyr, tilhørende murermester Emil Petersen, København.

De fandtes i farverne sort, rød og gult, dette var året før den første egentlige standard blev til, nemlig 1904 standarden, som kun omhandlede de tre ovennævnte farver.

Af kritik dengang kan man læse, at de sorte var store dyr, og hvor det knebmed tegningen, især dobbeltbåndet.
De røde omtaltes som grove og plumpe i figur, hvorimod man roste de gule i figur og næblængde.

Man har fornemmelsen af, at i de efterfølgende år skete der ikke så meget i grejseropdrættet, men i april 1920 var der en artikel af Ingeniør Otto Drach-mann i bladet " Duevennen" angående grejsere, som især omhandlede den sorte, hvor han bla. skriver om den fremgang, der er i figur, hvor der er dyr med slanke halse, men de er så til gengæld blevet ringere i farve og båndtegning.

Og som tidligere nævnt, var der kun de tre farver godkendt, men den 19 oktober 1922, afholdt man generalforsamling i " Duevennen", hvor der blev nedsat et udvalg til forslag om standard, for den blå og perlede grejser,
Dette udvalg bestod af datidens markante personer: Alf. Olsen, L. Buch Bechgaard, Alf. Nielsen, Edm. Knudsen og Axel Neelmeyer.

Udvalget fremlagde så den 24 marts 1923 den udarbejde standard for blå og perlede grejsere, som kun adskilte sig rent farvemæssigt fra den bestående standard.

Men den blå og perlede grejser havde svært ved at blive fremavlet, man kan således læse i Specialklubbens 20 års jubilæumsskrift fra 5 maj 1935, at der stadig ikke var udstillet de to ovennævnte farver.Det betød dog ikke at der ikke blev arbejdet avlsmæssigt for at opnå resultat, man kan således læse en artikkel i " Raceduen" april 1952. skrevet af Ingvald Jensen.
Han omtaler om hvordan Ingeniør Otto Drachmann`s Jageduer, pludselig en dag havde optaget en blågrejserlignende due i sin flok, denne due blev brugt i avl, og det viste sig at den udelukkende gav grejsertegnet afkom i blåt. Otto Drachmann gjorde et stort stykke avlsarbejde, og havde et fornuftigt syn på hvad man kunne forlange, da der i årerne havde været mange meninger, han fik bla. gennemført at den blå og perlede skulle have klart næb i lighed med røde og gule.

I 1942 blev der i Specialklubben for danske Duer oprettet en særlig blågrejser- afdeling, hvor den kendte malermester Alfred Nielsen, Roskilde var med, da han på daværende tidspunkt var den, der havde det største kendskab til blågrejseropdrættet.

Alfred Nielsen havde i øvrigt en meget tragisk oplevelse i 1949, idet han havde dueslag i sit Autolakeri, og dette nedbrændte, og alle hans duer omkom, på nær 2 blå grejser hanner, men ved hjælp fra øvrige opdrættere af grejsere, kom han i gang igen.

Nu da vi er ved året 1949, var der en annonce med korn, byg kostede 37.00 kr. pr. 100 kg. og hvede 41.00 kr.

Der var også to andre opdrættere som gjorde et stort stykke arbejde, nemlig Frederik Petersen, Roskilde og Scheiding, Karise.

Men det må konstateres at der som årerne er gået, er der ikke ret meget mere end en håndfuld opdrættere af grejsere, og når man ser i kataloger og tidsskrifter, kan man se at den sorte og gule er dem der er færest af, hvorimod den røde ligger med lidt større gennemsnit i antal.

Den blå blev udstillet i 1971, på Nationaludstillingen i Roskilde, af Alfred Nielsen, Roskilde, som udstillede en han og en hun, som fik henholdsvis 80 og 88 point, siden har vi ikke set den på vores udstillinger, den perlede er så hvidt vides aldrig udstillet.

Der er jo mange som i gennem de sidste 30- 40 år som har gjort et godt og stabilt arbejde med grejseren, nævnes bør Alfred Nielsen, Roskilde, Georg Petersen, København, Svend Norup, Viborg m. flere. På nuværende er det Børge Johnsen, Hobro, Alfred Pedersen, Nørager, Leif Madsen, Dybvad og undertegnede som prøver at bevare og forbedre grejseren.

Status for grejseren i dag:

Sorte vel grove i figur og hovedform, men god farve og tegning, iris og benlængde. Desværre udstilles de ikke så stort antal.

Røde er vel den varietet, der i øjeblikket er bedst i figur, hovedform og farve,dog for nogles vedkommende vel mørke i tegning, tendens til tredje bånd.
Den røde bliver udstillet i pænt antal på såvel Certifikatskue som Nationaludstilling.

Gule, gode i hals og benlængde og fin glød i rande.De ønskes dog kortere i hale, bedre afrundet hovedform og bedre båndtegning.

Men jeg syntes vi kan glæde os over, at der i udlandet findes rigtig gode grejsere, hvilke vi så her sidt på Europaskuet januar 2005. i Fredericia.

Et ønske for de kommende år, er at der vil komme flere opdrættere til, for det er jo nu, som det har været igennem mange år, at denne skønne varietet sidder på få hænder.

Gul Grejser. Opdsrætter Børge Johnsen.