Om den Hvidhalede
Sort Hvidhalet

Den Hvidhalede forekommer i farverne sort, rød, gul, blå og perlet.
Den blå og perlede ses ikke udstillet.  

Engelsk: Danish whitetailed
Tysk:  Dänischer Weisschwanz

Tegning: Halefjer, indbefattet såkaldte "kilefjer", skal være hvide. Halens tegning skal være skarpt afgrænset over og under denne.
Den blå og perlede varietet skal over vingerne have 2 smalle, helt gennemgående, skarpt afgrænsede, henholdsvis sorte og mørkegrå bånd. Yderst på slagfjerene (undtagen de 5 inderste) skal der være en henholdsvis mørk (sort) og grålig aftegning.


******

Af Verner Larsen

(Artikel fra Specialklubbenfor danske Duers
 90-års jubilæumsskrift udgivet den 5. maj 2005)


Den Hvidhalede gennem tiden fra ca. 1850- 2005.

Den Hvidhalede var meget udbredt i sidste halvdel af det 18.og i begyndelsen af det 19. årh. Den var meget yndet i datidens jagedueslag, hvor især den blå og sorte blev beundret i luften, hvor deres særprægede tegning rigtig kunne beundrers.

Men der var også begyndt at være stigende interesse for at udstille denne smukke varietet, og det kan bl.a. ses af udstillingsreferat fra " Duevennen´s" Udstilling i Frederiksberggade 27, hvor der var udstillet 14 par.( dengang udstillede man jo parvis).

Og ligesom flere af de forekomne varieteter på den tid, er der tegnet et billede af en Hvidhalet i 1903, efter et orginaldyr fra murermester Emil Petersen, København.

Det er også værd at bemærke, at da den første standard for danske Duer, blev skrevet i 1904, var der standard for både sorte, røde, gule, blå og perlede.

I 1910 blev der igen tegnet et billede af en sort Hvidhalet, som var vist på Duevennen`s udstilling, den blev endvidere omtalt som en de mest specifikke danske duer, og den blev rost for en statelig fremtoning, men der fortælles også, at den kræver frisk luft og renlighed, da den ellers meget hurtig går til.

Man kan også læse i " Duevennen" fra 1916, at på et tidspunkt var det ved at gå rigtigt galt med den Hvidhalede, den var faktisk ved at forsvinde, men der var heldigvis nogle opdrættere, som foretog en del indkrydsninger med udenlandske duer, og fik således etableret varieteten igen, der var især en opdrætter som bliver fremhævet, det er kontorchef Brendstrup, som udførte et stort arbejde med den blå Hvidhalede.

Man kan således læse, at i tyverne var den Hvidhalede så langt fremme, at den kom lige efter Skaden, og er den mest fuldkomne i typen efter denne.

I trediverne og fyrrerne var antallet af opdrættere dalet en hel del, man kan således se i Specialklubben`s jubilæumskrift fra 1935, at der var 5 opdrættere, nemlig Andy Madsen, Sigurd Olsen, J. Thomsen, V. Hauerberg og Vald. Nielsen.

Men heldigvis kom der i årererne derefter flere navne til, man kan således se i et katalog fra 1950, hvor der blev afholdt Landsudstilling i Det klg. danske Haveselskab´s udstillingsbygning, i København. Udstillingen blev arrangeret af: Specialklubben for danske Duer.Her var udstillet Hvidhalede i sort, rød, gul, blå og perlede.Udstillernes navne var: Kurt Petersen, Otto Sørensen og Hans Ecksteen, det skal bemærkes at alle tre udstillede i farverne blå og perlede.

Men da Standardværket blev revideret i 1957, var der der tre navne, som fik stor betydning for den Hvidhalede i årerne fremover, det var: Otto Sørensen, Vanløse, Marius Eriksen, Nyk. F. og William Hansen, Randers. De var bl.a. forfatter af opdrættervink i nævnte værk.

De var ivrige udstillere og opdrættere, og der var hård konkurrence i mellem dem. Det fortælles, at en opdrætter meget gerne ville have en due af en anden opdrætter på en udstilling, men det kunne ikke lade sig gøre. Alligevel da udstillingen var til ende, henvendte udstilleren sig så til manden og sagde "er det den due du gerne vil have", og det var det, hvorefter udstilleren klemte duen ihjel, og sagde til den pågældende, "så rend da med den".

Jeg vil sige den slags tåbeligheder, kommer vi da heldigvis ikke ud for i dag.

Udstillingsmæssigt har det været med den røde i overtal, igennem de sidste mange år, sorte har været der jævnligt, den gule har været med for det meste, dog i mindre antal end den røde.

Det skal nævnes at i årerne 1971, 1973 og 1976 var de blå udstillet på Nationaludstillingen, af følgende: Marius Eriksen, Nyk. F. Poul H. Hansen, Nakskov og Verner Thulstrup, Odense.

Siden har vi desværre ikke set den blå udstillet på hverken Certifikat ell. Nationaludstilling.

I firserne var der en svag repræsentation på vores Certifikaskuer og Nationaludstillinger, men fra halvfemserne og til dato ser vi de røde og gule hele tiden, og engang imellem også de sorte.

Hvordan ligger så niveauet i dag,
vi har jo lige haft afholdt Europaskue for danske Tumlinger, det var en skam, at der ikke kom flere fra Tyskland og Holland.

De sorte har god benlængde og rimelig tegning, men ønskes med bedre i hovedform og halslængde.

Røde, ret gode i hovedform og farve og meget fin glød i øjenrande, men ønskes mere elegante i figur og generelt bedre tegning.

Gule, gode i hals og benlængde og tegning, men bedre afrundede hoveder med mere glød i øjenrande ønskeligt.

Med ovenstående må det konstateres, at der trods alt er sket fremskridt igennem en årrække, især med paradestilling og smallere hale, det var meget udpræget, at man tidligere så de Hvidhalede med halen slæbende på gulvet.

I øjeblikket er der kun Jørgen P. Jensen, Odense og undertegnede der udstiller, men jeg håber der kommer flere i de kommende år, da der er enkelte der har begyndt med opdræt.

Vi må heller ikke glemme den gode opdrætter i Holland Martin V. Heeringen, som har fine sorte og røde og gør et stort arbejde for den danske Tumling. Mener også at der er enkelte opdrættere i Tyskland.

 

Gul Hvidhalet hun. Opdrætter Verner Larsen.